Private Stand-Up Show

 

Et privat Stand-Up Show er som regel en overraskelse til en fødselar, en polterabend, en konfirmand eller gæsterne til en fest.

Jeg skal bruge mange informationer om "ofre" og gæster - ligeså meget for at undgå at såre nogen. Kærligt drilleri er kodeordene!

Ofte kan man med held planlægge en dækhistorie som jeg så laver en indgang over:

"Den gamle stripper" - brugt som indgang til en pigepolterabend hvor bruden ABSOLUT syntes at det var dårlig stil at mændene ville have sådan én. Efter at have lespet lidt og fedtet med et par lakstøvler blev mit forehavende afsløret - og bruden blev drillet!

"Den fordrukne nabo" - brugt som indgang til polterabend hvor historien om den stakkels hvidvinspimpende nye nabo var lækket til bruden. Jeg tropper så op højest upassende og anmasende, lettere beruset og tuder ved bordet, mens bruden krummer tæer - afsløringen kommer i et "brev" som den voldelige ægtemand har givet fyldebøtten. Og så går showet igang! 

Eller "den hæse norske parterapeut" - som var en overraskelse til gæsterne ved et kobberbryllup..
"Den uduelige sminkør" - som sminkede bruden rigtig grimt...
"Countrydance instruktøren" - til parret der hadede country.   "Clairvoyanten" - til parret der ikke tror på den slags...Osv osv..

Showet skrives til jer - om jer og for jer. Du bestemmer lige præcis hvad showet må og skal handle om.

Showet varer ca 30 min. Og der må ikke optages video eller lyd. Foto må tages efter aftale.

Det er naturligvis ikke billigt at få et show der tager lang tid at forberede og skrive. Men der tages hensyn til at det ofte er et mindre publikum. Du er altid velkommen til at ringe og få en uforpligtende snak om tid, sted, indhold og høre om det er noget der passer ind i min kalender og jeres planer!

 

Til en 18 års fødselsdag i februar, hos en stand-up elskende 18 årig, købte moren et show til ham og hans venner, dagen efter kom denne søde mail;

Hej Rømer! (nu kender jeg dig jo lidt)
 
Tusind tak for et fedt show til T, det var kanon godt - o g selvom du er en halvgammel "hejre", som du selv udtrykker det - så var dit show absolut et af højdepunkterne ved festen. Alle syntes, ikke mindst de unge drenge, at det var fantastisk og de var vildt imponeret over, at du på så kort tid have skrevet et så personligt show til T.
  
Da vi kl. 04.00 gik hjem fra festen- T, kæresten og 3 af T's drengevenner  og jeg- gæt hvad vi talte om! - rigtig!  dig og dit show
 
Vi er mange der vil sørge for at gøre reklame for dig!
 
Mange hilsner
Jette og T

 

 

 

YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use

Dorte Rømer & Soul-O Productions