Foredrag med Dorte Rømer

 

Kroppen, stemmen og sproget

Hvordan bruger vi vores krop - og hvad har vi glemt? Hvordan er vores kropssprog blevet skabt, og hvordan udsender og modtager vi signalerne. Det talte og uudtalte sprogs funktion bliver gennemgået i vilkårlig rækkefølge.
Eksempler fra vores hverdag og arketyper bliver gennemgået og demonstreret af Dorte Rømer.
Frivillige deltagere bliver anvendt som illustration! Til virksomheder lægges der især vægt på stemmekontrol og præsentationer.
Et levende og morsomt foredrag hvor der skal arbejdes lidt på stedet af tilhørerne.

Foredraget tilpasses den enkelte gruppe. Varighed 1 1/2 time.

Stand-Up Comedy


Hvad er stand-up comedy, og hvordan blev den skabt? De forskellige fagudtryk, genrer og kendte "stand-uppere". Et kig bag et show og de mange timers skriveri og ideer der skaber 25 minutters materiale. Dorte Rømer, som var den første kvindelige stand-up komiker i Danmark, vil udvikle materiale på stedet ud fra deltagernes ideér for at demonstrere processen.

Varighed ca. 1 time.

Foredraget kan sammensættes med kursus og show.

 

Fra Cirkus til Shakespeare og Stand-Up


En underholdende rejse gennem cirkusverdenen som cirkusartist, til 3 år på teaterskole i Skotland, en skuespilkarriere på engelsk og dansk, på TV, film og teatre. Og imellem disse poler, Stand-up comedy som levebrød og konstant glæde og inritationsmoment. Det er også historien om at undervise i drama og Shakespeare i et livstidsfængsel i Skotland og fængsler i København, at tro på at man kan gøre nytte - og det at lære noget altid gør en positiv forskel. "Er ballademagers foreløbige erindringer" kunne man sige - at turde gøre det "man" ikke må i underholdningsbranchen, og alligevel skabe sit eget forum.

Varighed 1 1/2 time.

 

 

 

 

 

 

 

 

YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use

Dorte Rømer & Soul-O Productions